Axel elsker biler – nu med brandbiler

Axel-elsker-biler---nu-med-brandbiler

BØGER. Denne 10-års jubilæumsudgave af nyklassikeren AXEL ELSKER BILER har fået guldlakering og – vigtigst af alt – nye, ekstra illustrationer af dejlige, røde brandbiler.

Anden Axel ELSKER biler – men ak, hans forældre forstår ham ikke. De mener, at alle ænder bør svømme og være glade for det. Axel er dog ikke sådan at slå ud, og en skønne dag tager han ud i verden for at finde sig noget med hjul og en motor.

Marianne Iben Hansen har skrevet en historie, der emmer af ægte, barnlig glæde ved alt, der kan køre, og det er som læser svært ikke at blive revet med, da Axel ser elefantens åbne sportsvogn:

»’WOW, sikken bil,’
siger Axel, ’må jeg styre?’
Og det må han godt, for
elefanter de er flinke fyre.
Og de drøner af sted
ud i motorvejens larm.
Axel tror, han drømmer,
han må knibe i sin arm.«

Jubilæumsudgaven af AXEL ELSKER BILER har fået nyt omslag i guld, og Hanne Bartholin har tilføjet tegninger af et af børnenes favoritkøretøjer: brandbilen!

–» Læs uddrag


Axel elsker biler – nu med brandbiler 
// Forfatter: Marianne Iben Hansen // Illustrator: Hanne Bartholin // Målgruppe: 1.-3. klasse // Sider: 40 // Udgivet: 24. marts 2017