Bølgerne går højt i et barn af bøger

Barn af bøger

ANMELDELSE. Netop udkomne BARN AF BØGER af Oliver Jeffers og Sam Winston er en multimodal installation, en billedbog, et stykke grafisk kunst, et intertekstuelt metaværk – ja, kært barn har mange navne. Og selv om tingesten kun er en uge gammel, har diskussionerne allerede gået højt om, hvad det her er. Er det en børnebog? Eller er det en elitær voksenbog for litterære feinschmeckere?

af Trine May

J

eg er ikke i tvivl. BARN AF BØGER er en alle-aldre-bog, og det er den smukkeste af slagsen, jeg i mit liv har set!

 

Nogen fortælling er her egentlig ikke tale om; snarere en montageagtig sammenstilling af scener, der ikke har fortællingens lineære kontinuitet, men som viser to børn, en dreng og en pige, på deres rejse gennem tekstlandskaber. De betræder stier af skrift, sejler på bølger af sætninger, bestiger indbildte bjerge, farer vild i en skov af eventyr og falder i søvn på skyer af sang.

Og så alligevel. Her er en vis kronologi og lineraritet trods det, at bogen er en konfiguration af et hav af tekstbidder (bogstavelig talt) med citater fra alverdens af børnelitteraturens udødelige verdensklassikere som Robinson Crusoe, Den lille havfrue og Alice i Eventyrland.

BARN AF BØGER må siges at være et multimodalt mesterværk

BARN AF BØGER må siges at være et multimodalt mesterværk. Det rummer to former for tekst: Den barnligt håndskrevne (så fint udført af Tea Bendix), som er bogens primære og yderst sparsomme tekst – og den typografisk opsatte tekst, som er brugt til at bygge tekstlandskaber af. Vi møder bjerge, have, skove osv., der alle er bygget af citater fra den internationale børnelitteraturs kanon. Den måde, man som læser bevæger sig gennem værket på, er således mere springende og flakkende end den læserute, man sædvanligvis benytter, når man læser en bog.

Temaet formidles af hele pakken

Som tilfældet er med en del nyere billedbøger, indgår hele bogens fysik i den fortælling, værket vil formidle; ‘indpakningen’ bliver så at sige en del af historien, idet omslag, satsblade, titelblad osv. indgår som betydningsbærende dele og således foregriber bogens handling eller tematik.

–» Se og hør skaberne af bogen fortælle om den her

Allerede på denne bogs forside fornemmer vi, at det superenkle møder det ekstravagante: Midt på en ensfarvet mørkerød baggrund ser vi en knaldrød, tyk, lukket bog, der på forsiden har et nøglehul i skinnende guld. Bøger skal låses op, kan vi forstå. Men hvor nøglen til at få lirket op til litteraturens skatkammer befinder sig, melder forsiden intet om. På toppen af bogen, der er afbildet på forsiden, sidder en blå pige med tændstikben og matroskjole (vi er uden for tid og rum her). Bogen kaster en skygge, og denne udgøres af forskellige indledninger til børnelitterære tekster. Allerede inden bogen er åbnet, ved vi således, at det her er et metafiktivt værk – det er en bog om bøger.

Når vi lukker bogen op, består hele forsatsen af lutter forfatternavne og titler fra den internationale børnelitteraturs kanon. De er skrevet med småt, så der er mange! Efter kolofon og titelblad plejer fortællingen i en klassisk billedbog at begynde. Men dette er ikke en klassisk billedbog! Nu kommer et opslag med et gammelt gulnet stykke blankt papir og en ol’ school fyldepen med blækhus. Historien skal med andre ord først til at skrives. Det samme gulnede papirark udgør på de tre følgende opslag sejlet på den tømmerflåde, der fører pigen ud på oprørte have af tekster.

Hun kommer også til et hus, hvor hun møder en dreng, og sammen begiver de sig videre. De bestiger bjerge af ord, sejler ind i et uhyggeligt mørke af bogstaver, leger gemmeleg mellem træer af gamle bøger, og da de kommer til et slot, klatrer pigen op ad det reb, som drengen fra tårnets top har hejset ned til hende. Rebet udgøres af en vertikal tekststribe, og vender man bogen for at læse, hvad der egentlig står, er det et uddrag af Rapunzel, pigen klatrer op ad. Elegant og yderst raffineret!

Der optræder en enkelt voksen i bogen: en tilknappet mand sidder indendøre og læser avis. I hans øjne er kun tal, og hans avis er meget alvorlig med overskrifter som Alvorlige sager, Vigtige ting og Kendsgerninger, og her er de grafiske tekstbidder ikke fra litteraturen forunderlige verden, men kedelige spalter om tal, penge og andre ‘vigtige’ sager. De to børn står uden for hans hus og kigger undrende ind. Han repræsenterer med andre ord det materielle, det logiske, det rationelle, mens børnene repræsenterer det uspolerede, det åbne og frie med tæt kontakt til naturen og med fantasien i behold. Det romantiske barnesyn, som vi kender det fra B.S. Ingemann og H.C. Andersen, har hermed (som i megen anden moderne børnelitteratur) fået sin renaissance.

Meta med meta på

Sidst i bogen kommer vi til en storby med tæt bebyggede højhuse. Alle huse er i grålige nuancer, undtagen det, pigen står i døren til. Dette er i stærke farver – pink, turkis og orange, og heri er bjerge, skyer, skove og stjerner. På dette opslag sker noget interessant: Her gentages dén håndskrevne tekst, vi mødte på bogens første opslag: Jeg er et barn af bøger. Jeg kommer fra en verden af historier, men nu er den ikke længere håndskrevet – nu er den blevet en del af den typografisk opsatte tekst. Med andre ord er denne bog nu blevet til en del af den litterære bagage, læseren har.

På næste opslag bliver det endnu mere avanceret: Her fortsætter rækken af højhuse i grålige nuancer, men bliver til sidst afløst af farvestrålende, gamle bøger så store som huse. Og her fortsætter også den tekst, der tidligere var håndskrevet, men nu er typografisk sat – og som således nu optræder ligesom alle de andre litterære tekster, vi i bogens forløb har været vidne til. Og den ender med at glide ind i den bog, vi så afbildet på forsiden, og som drengen til sidst går med i hånden – og forlader værket med; han går helt konkret ud af historien i opslagets højreside.

Vi er nu blevet en historie rigere, og den er en del af det store katalog, vi gemmer i vores bevidst- eller underbevidsthed; og som sammen med alle de andre historier, vi har læst, har gjort os til et barn af bøger. Et raffineret kompositorisk greb, må man sige! Og for det ikke skal være løgn, ser vi på allersidste opslag nøglen. Nøglen, der kan låse op til en verden af historier. Nøglen er din fantasi, og den er som bekendt gratis.

Vi har med andre ord en succession af historier i BARN AF BØGER. Det er en superenkel og en overordentligt kompleks bog på samme tid. Og en smukkere hyldest til litteraturen kan man næppe forestille sig.

Gyldendal kører i forbindelse med lanceringen af bogen en kampagne, hvor de på papskilte får forskellige mennesker til at skrive, hvilken bog, der har gjort dem til et barn af bøger. Jeg gætter på, at hvis kampagnen kører igen om ti år, vil mange børn kunne skrive BARN AF BØGER gjorde mig til et barn af bøger. For mon ikke dette mesterværk bliver en vaskeægte klassiker i sig selv. Jeg tror det.

–» Hvad gjorde dig til et barn af bøger? Vær med! Læs mere på barnafbøger.dk