»Nogle gange skal man klippe billedet af den lykkelige familie i stykker«

Tomas Lagermand Lundme

INTERVIEW. Tomas Lagermand Lundmes NÅR MAN FORVEKSLER KÆRLIGHED MED EN SAKS handler om giftige forældre og en drengs kamp for at bryde med sin arv og finde kærligheden – først og fremmest til sig selv.

Af Julie Marstrand

»Det er en bog, der er meget sort, men der er også håb i den,« siger forfatter Tomas Lagermand Lundme og fortsætter: »Sådan er det, når man er ung, og sådan er det i livet. Nogle gange skal man helt ned i lorten, før man kan komme op igen og se lidt lys.«

For det er svært at finde lyset i Tomas Lagermand Lundmes nye, anmelderroste roman NÅR MAN FORVEKSLER KÆRLIGHED MED EN SAKS. Bogen, der kapitelvis veksler mellem to tider, Dengang og Nu, følger en unavngiven hovedpersons vej fra 13-årig dreng til 16-årig ung mand.

Bogens to parallelle spor understreger, at fortiden spøger i nutiden, hvor drengen er flyttet hjemmefra og bor med kæresten Mads. For han ved stadig ikke, hvad det vil sige at være elsket. For ham hænger kærligheden uløseligt sammen med de svigt og den ødelæggelse, han har været udsat for som barn.

»Når man har oplevet, at ens forældre har haft det dårligt, og at de derfor har behandlet én dårligt, så kan man finde på at opsøge en kærlighed, man tror, skal ligne det,« siger forfatteren: »Når man kommer fra noget ødelagt, møder man også tit noget ødelagt. Desværre.«

En usynlig dreng

Dengang er drengen vokset op i en lejlighed på Amager med en alkoholisk mor, der ikke er i stand til at passe ham. Hun lover ting. Hun lyver. For sig selv og for drengen. Det ender med, at han må flytte ind på sin mors barndomsværelse hos sin morfar og sin demente mormor, der bor uden for København. Drengens far er et sted i periferien med sin nye familie og har ladet sit gamle liv og barn tilbage.

–» Læs Trine Mays anmeldelse af romanen her

»Det er en dreng, der har aldrig har fået lov til at fylde noget. Han har aldrig taget den plads, han skulle have, det har han ikke været bevidst om, han skulle. Det er man jo ikke, når man er et barn,« siger Tomas Lagermand Lundme, der beskriver bogens voksne som hjælpeløse og hovedpersonen som én, der er blevet for god til at tilpasse sig sine omgivelser:

»I sin store sorg og håbløshed er han desværre også en dreng, der er ret god til at regne de voksne ud for så at leve sit eget hemmelige liv, stille og ude i kanten.«

Drengen vender den manglende kærlighed fra sine forældre indad og skader sig selv. Ligesom både moren og mormoren har han sår på hænderne, og læseren forstår, at familien har en historie med psykisk sårbarhed. Drengen er et udsat sted i sit liv. Og han er der alene.

Hvad hvis man har set, at det ikke er lykkeligt at blive voksen?

»Den dér tid, hvor man er 14-16 år, og alle følelserne hænger uden på tøjet. Alt er så skrøbeligt, alt klirrer, nærmest som om man går rundt i glasskår. Man bliver knækket hele tiden, rejser sig op, bliver knækket igen. Og hvad så, hvis man er det barn, som han er? Hvad hvis man har set, at det ikke er lykkeligt at blive voksen?«

Sex uden kærlighed

Ud over sit selvhad kæmper drengen også med at finde sig tilrette med homoseksualitet. Morfaren, der er den eneste voksne, drengen kan stole på, er ikke fordømmende, men ved heller ikke, hvordan han skal håndtere drengens seksuelle udvikling. Endnu engang er drengen overladt til sig selv. Derfor ender han i det københavnske natteliv, og som romanen beskriver det, er der »mange mænd i byen, der ved, hvordan et ødelagt barn skal bruges«.

–» Se og hør Tomas Lagermand Lundme fortælle om romanen her

Tomas Lagermand Lundme ved godt, at kvinder også sagtens kan opsøge hurtig sex i byen, men peger på, at bøssemiljøet i en vis grad har tradition for det:

»Dér er bøssekulturen hård. Der er et meget kynisk forhold til det at have sex. Man kan bare lige mødes med én kortvarigt og have sex to minutter, og så er det ligesom det. Drengen oplever at være det unge, nye kød i bøssemiljøet. Det kan godt være dyrisk og rovdyrsagtigt, og det er sex jo også på en eller anden måde. Folk taber deres menneskelighed og bliver primitive et kort sekund.«

Desværre for drengen kender han ikke til ømhed og ved ikke, at sex kan være meget andet end to minutter i en toiletbås. Han forveksler de voksne mænds begær med kærlighed og begynder også at tage penge for de hurtige knald.

»Sådan en 14-15-årig dreng, der ikke er blevet elsket nogensinde, som går ind i et miljø, hvor folk er fulde, og der tit er lidt nemmere adgang til deres følelser – jeg kan godt forstå, at han tænker ’Gud, de elsker mig’,« siger forfatteren.

Saksen, der klipper alting i stykker

Da morfaren opdager, at drengen er begyndt at trække inde i København, giver han op. Han beder drengen om at flytte ud, fordi han ikke mener, han kan hjælpe ham. Drengen flytter ind hos kæresten Mads, men de to kan ikke få det til at fungere, de har hemmeligheder for hinanden, og drengen gør stadig skade på sig selv.

Hver gang man har fat i en god følelse, en god oplevelse, så kommer saksen og halverer tingen, så følelsen bliver ødelagt.

»Drengen tror, det er sådan at være i kærlighed. At man skal kæmpe. Han kan ikke give sig hen til et andet menneske og være tryg, hvile og tro på, at denne her dag er god. Det kender han ikke,« siger Tomas Lagermand Lundme og peger på det metafor, han har valgt til bogens titel:

»Saksen halverer alting, klipper det i stykker, ødelægger det. Hver gang man har fat i en god følelse, en god oplevelse, så kommer saksen og halverer tingen, så følelsen bliver ødelagt. Mads er hans kærlighed, men fordi drengen har haft den opvækst, han har haft, tror han, at han skal klippe ting i stykker.«

Efter et stort skænderi med Mads ender drengen alene på gaden igen. Han løber sig træt i byen, indtil han falder om af fysisk og psykisk udmattelse. Han kan ikke mere. Der er ikke noget tilbage at miste.

At falde og at rejse sig igen

Heldigvis bliver drengen fundet og indlagt på psykiatrisk afdeling. Langsomt men sikkert får han bygget sig selv op igen fra det absolutte nulpunkt. Med hjælp finder han en måde at rumme sin skrøbelighed og gøre den til sin styrke. Han finder en vej ud af sin familiehistorie og en plads til sig selv.

»Nogle gange skal man klippe billedet af den lykkelige familie i stykker og samle det igen på nye måder. Og det er også det, jeg synes, drengen gør i min bog,« siger forfatteren og tilføjer på den måde et positivt syn på saksen.

–» Læs mere om romanen her

Morfaren og Mads kommer ind i drengens liv igen, og efter at have været helt nede at ramme bunden, er der nu håb for en bedre fremtid for drengen og kærligheden. Forfatteren siger:

»Jeg tænker, der er en mulighed for, at deres kærlighedsforhold kan begynde igen. Uden en saks.«