Rasmus på farten

Rasmus på farten

BØGER. Med RASMUS PÅ FARTEN vandt Astrid Lindgren en af verdens mest prestigefulde børnebogpriser, H.C. Andersen-medaljen. Men bogen har ikke opnået samme udbredelse som flere andre af Lindgrens klassikere. Det er synd, mener forfatter og Lindgren-ekspert Jens Andersen.

Den er ærke-Lindgrensk. Den rummer eventyret, det smukke sydsvenske landskab, og barnet, der er fuld af livskraft, men som må gå så grueligt meget igennem, før han når sin lykke.

Alligevel er RASMUS PÅ FARTEN ikke lige så kendt som for eksempel BRØDRENE LØVEHJERTE og EMIL FRA LØNNEBERG. Det på trods af, at det var denne bog, der i 1958 sikrede Lindgren den internationale børnebogpris H.C. Andersen-medaljen.

Forfatter til Lindgren-biografien DENNE DAG, ET LIV Jens Andersen mener, at bogen har fortjent større opmærksomhed – og måske særligt i dag:

»Det er en hjertegribende fortælling, fuld af humor og spænding, og samtidig er det en historie om ensomhed og venskab. Med al sin længselsfuldhed taler den lige ind i vor tid og dens mange splittede og sammenbragte familier.«

RASMUS PÅ FARTEN handler om en forældreløs dreng, der stikker af fra sin elendige børnehjemstilværelse for at finde en ny far og mor. På vejen møder han landstrygeren Paradis-Oskar, og da Rasmus beskyldes for røveri, må de to venner opklare, hvem de virkelige skurke er. Og så bliver det farligt …

Denne udgave er nyoversat af Kina Bodenhoff og har nye illustrationer af Kirsten Raagaard.

–» Læs uddrag


Rasmus på farten 
// Forfatter: Astrid Lindgren // Illustrator: Kirsten Raagaard // Oversætter: Kirsten Raagaard // Målgruppe: 2.-4. klasse // Sider: 200 // Udgivet: 4. november 2016