Ordtrolden

Ordtrolden

BØGER. Læserne skal bruge de små grå for at opklare mysteriet om, hvad Ordtrolden har gjort ved Anton, der gentager en ganske bestemt slags ord. Men hvilken slags?

Ordtrolden er et lille væsen ikke meget større end en kat. Den har en farverig pels og en spids hale, den kan stikke med. Hvis man bliver stukket, begynder man at vrøvle. Men det er ikke tilfældigt vrøvl …

Anton vågner en tidlig morgen, mens det stadig er mørk. Han vil sige godmorgen til sit marsvin, men siger i stedet: »godmorgen, marsvin, marsvin.« Faktisk begynder han at gentage en masse ord: tunge, sukker, både, slange. Han er blevet stukket af Ordtrolden, men hvilken ordvirus er han ramt af?

Sammen med sin søster og deres farfar må Anton finde ud af, hvad det er for en slags ord, som han siger to gange, ellers kan de ikke finde en modgift. Og hvis de ikke finder den rigtige modgift inden solopgang, er Anton dømt til at vrøvle resten af sit liv.

ORDTROLDEN er et rigtig godt bekendtskab

♥ ♥ ♥ ♥

Politiken

ORDTROLDEN er et sprogmysterium, hvor læserne må gætte med på ordlegen for at hjælpe Anton. Bogen er en selvstændig fortsættelse til BOGSTAVTYVEN (2014). Begge bøger er illustreret af Siri Melchior, der blandt andet er kendt for sine tegninger til LILI-bøgerne af Kim Fupz Aakeson.

–» Læs uddrag


Ordtrolden 
// Forfatter: Maria Rørbæk // Illustrator: Siri Melchior // Målgruppe: 0.-2. klasse // Sider: 32 // Udgivet: 19. oktober 2016