Kristina Aamand: Det er meget ensomt at kæmpe med skyld og skam

Kristina Aamand Foto: Morten Holtum, 2015

SPØRGSMÅL|SVAR. Romanen HARAM af Kristina Aamand handler om den muslimske teenager Anisa og hendes veninder, der kommer i frygtelige problemer, da sladderen, om at Anisa har en kæreste, begynder at sprede sig i kvarteret. Få Aamands svar på otte væsentlige spørgsmål om bogen her.

Af Julie Marstrand
For hovedpersonens Anisas forældre er det det værste, der kan ske, hvis deres datter er kæreste med en dansk dreng. Hvorfor? Og ville det være bedre, hvis det var en muslimsk dreng?

»Kærester før ægteskabet er forbudt ifølge islam. Det gælder for både piger og drenge. Det er tilladt for en muslimsk mand at gifte sig med en ikke-muslim, mens det er haram for en muslimsk kvinde at gifte sig med en ikke-muslimsk mand. Det skyldes blandt andet, at man mener, at religionen følger børnene. Ville det være bedre, hvis hendes kæreste, Johannes, var en muslimsk dreng? Ikke nødvendigvis. Anisa dumper jo stadig på, at kærester før ægteskabet er forbudt. Uanset farve og form på den udkårne.«
Du har brugt dine erfaringer fra rådgivning af unge til at skrive bogen. Hvordan? Hvor meget af det der står i bogen er taget fra virkeligheden?

»Bogen kommer meget tæt på virkeligheden. Flere passager er breve som jeg har modtaget fra unge med deres egne ord og oplevelser. For eksempel er dagbogsafsnittet i bogen autentisk – anonymiseret – og jeg har selvfølgelig fået lov til at bruge det. Ligesom afsnittet om mødomsoperationen er et brev, jeg har modtaget fra en ung. Problemstillingerne er alle inden for det område, jeg har rådgivet i, også voldtægten og afpresningen af Kadidja.«

Hvorfor har du skrevet netop denne bog?

»Jeg har skrevet bogen, fordi jeg gerne vil invitere indenfor og vise, hvordan det påvirker venskaber at leve i et miljø som er reguleret af social kontrol. Hvordan kan man stole på nogen, når alle holder øje med alle. Jeg vil gerne fortælle, hvordan det kan føles at leve et ungdomsliv i et parallelsamfund, hvor der gælder særegne regler, og hvor seksualitet er tabu.«

Du siger, at seksualitet er tabu. På hvilke måder kommer det til udtryk i den her type miljø?

»Hvis du har det, sex, så har du det i hemmelighed. Du skammer dig. Du er bange for at nogle opdager det, og især frygter du sladder, som kan være altødelæggende. Både for dig og for din familie. Du kan føle dig forkert, som et dårligt menneske, der ikke fortjener din families omsorg og kærlighed. Desuden er der risiko for, at du kan blive »det perfekte offer«. Hvis du oplever overgreb, så sladrer du ikke. Fordi du føler, at det er din egen skyld. For hvis du bare var blevet hjemme som den gode pige, var det jo aldrig sket …«

Anisa har »helle i himlen«, som det hedder i bogen, hjemme ved sin kæreste og dennes mor. Hvad er det for en anden slags måde at leve på, hun får indblik i her?

»Hun oplever forelskelse, og at hun kan være sig selv. Uden løgne. Anisa erfarer gennem samtalerne med Johannes mor, at der er mange måder at leve på. Og ingen selvfølgeligheder. Hun ser en kvinde, der på ingen måde ligner hendes egen mor, og det får hende til at tænke, at hun selv har andre valg, end de der er udstukket hende.«

Bogen handler om, når muslimske piger har kærester og måske endda sex før ægteskabet. Hvordan er det for de muslimske drenge?

»Som sagt, er det ifølge islam haram for både ham og hende. Min erfaring er dog, at forældre er mere tilbøjelige til at se igennem fingrene med drengenes doings. Det er den klassiske og i alle kulturer kendte: boys will be boys,’og så gør det jo heller ikke noget, at han kan noget på bryllupsnatten’.«

Hvad håber du, at læserne tager med fra HARAM?

»En følelse af, hvordan det er at være ung i et miljø reguleret af social kontrol. Hvor intet er sort/hvidt. Offer og skurk kan være én og samme person. Og så håber jeg inderligt, og det var min primære motivation, at de unge, som selv kæmper med problemerne, kan identificere sig med pigerne i bogen og opleve, at de ikke er alene. Det er meget ensomt at kæmpe med skyld og skam.«

Og med modsat fortegn. Er der noget, du ikke håber, at læserne bagefter tænker om muslimske piger, og hvordan det er at være muslim i Danmark? 

»Læsere er intelligente. Jeg er ikke bekymret for, at de nu tror, at alle muslimer er en kopi at Anisa, Muna og Kadidja. Ligesom alle unge mænd ikke er som Johannes. Desværre kan man fristes til at sige. Jeg blev faktisk lidt forelsket i ham undervejs.«