Berørt af Katrine

ANMELDELSE.  Kim Fupz Aakeson formår på imponerende vis at berøre alle aldersgrupper med sine vedkommende fortællinger i snart sagt alle tænkelige genreformater: billedbøger til de mindste, noveller og romaner til større børn og unge og film til voksne. Dybt berørt bliver man også af hans seneste udgivelse, ungdomsromanen BERØRTE KATRINE, hvor han igen rammer læseren lige i hjertekulen.

af Trine May

Romanen er netop udkommet i Gyldendals SPURT-serie, som ifølge forlaget er store fortællinger for unge, men kort fortalt, så alle kan være med. Less-is-more-formen har (med Hemmingways isbjerg solidt placeret i baglommen) været en markant tendens i ungdomslitteraturen de senere år, og adskillige forfattere har beriget os med kortromaner, som har vist, at en teksts begrænsede omfang ikke nødvendigvis gør den let at læse – snarere tværtimod: Jo mindre tekst – jo større krav til læserens fortolkningsevne, inferensdannelse og læsning mellem linjerne. Med andre ord: lækkerbiskener for dansklæreren og hårdt arbejde for eleverne.

Lidt af en genistreg!

Trine May om SPURT-serien

Men med SPURT-serien er det anderledes. Her har man formået at servere store og vedkommende fortællinger, som på én gang har litterær tyngde og sproglige raffinementer – men som ikke nødvendigvis er spækket til i avanceret symbolik og med enorme mængder af tomme pladser, men simpelt hen er rørende historier, som selv den ikkerutinerede læser kan lappe i sig og blive dybt påvirket af. Lidt af en genistreg!

Farverigt persongalleri

I det nyeste skud på stammen, BERØRTE KATRINE, skraber vi – igen, kunne man fristes til at sige – samfundets bund med 16-årige Katrine som romanens hovedkarakter og centrum for fortællingen. Omkring hende præsenteres vi for et farverigt og alsidigt persongalleri: Hendes (ikke overraskende) uansvarlige og totalt inkompetente tabermor, der oftest er fuld, og som har forsøgt at tage sit liv med sprut og piller, morens ucharmerende stodder af en lige så alkoholiseret kæreste ved navn Hønse, Katrines kæreste Markus, der i begyndelsen er rigtig sød, men viser sig at være en forkælet vatpik af et enebarn, hans latterlige mor, der aldrig fik den pige, hun så inderligt ønskede sig – og Katrines veninde, Mie, der alligevel ikke er det.

Katrine er gået ud af skolen – og gymnasiet, som de andre fra den gamle klasse nu går i, var ikke et issue for hende, så hun arbejder på halv tid hos Wienerbageren til 64,78 i timen. Da hun bliver gravid med jævnaldrende Markus, er der ikke megen hjælp at hente hjemme hos mor og Hønse, der mener, at den skal ud. Markus’ forældre (der dækker fint bord med isvand og servietter, når de skal spise) træder til og vil indrette parcelhuskælderen til den lille, nye familie. Markus’ mor har nu pludselig mulighed for at udleve drømmen om at få sig en sød, lille pigebaby. Herudover møder vi Frederikke, som er den mentor, kommunen stiller til rådighed, og som for en gangs skyld måske viser sig at være ikke helt ueffen i sin håndtering af vores hovedperson.

Selv de ikke-læsende drenge og piger i 7.-8. klasse vil sluge romanen som en pageturner.

Katrine beslutter sig nemlig for at gennemføre sin graviditet, trods de hårde odds, hun er oppe mod. Måske kan barnet hjælpe hende videre, ud ad sumpen, og måske kan hun få det familieliv som voksen, hun aldrig har oplevet som barn – til trods for, at det selvsagt er op ad bakke. Aakeson har været grundig i sin research hos bl.a. Mødrehjælpen og ved, hvordan den slags foregår. Og det formidles elegant og lige i øjenhøjde.

Som en rød tråd i romanen følger vi Katrines korrespondance med internetsvindleren Wang, og det er netop ham, der benævner hende BERØRTE KATRINE. Hun ved godt, det er fup, men alligevel kommunikerer hun fortløbende med ham for sjov om de mange moneys, der vinker forude.

Personskildringen er uhyggelig troværdig, og man imponeres over Fupz’ uforlignelige fornemmelse for alle aldre og socialgrupper i familien Danmark uden at karikere, og hans replikker er, som altid, ramt lige på kornet.

Både undervisning og fri læsning

Romanen har potentiale til både analytisk fordybelse i litteraturundervisningen med aktiviteter i forbindelse med værkets personskildring, sprog – og selvfølgelig tematik, men samtidig kan den også læses af eleverne på egen hånd. Selv de ikke-læsende drenge og piger i 7.-8. klasse vil sluge romanen som en pageturner. Her er altså hverken tale om et stykke formidlingskrævende undervisningslitteratur – eller om letkøbt underholdningslitteratur, men om et værk, der egner sig til både undervisning og fri læsning. Det er sjældent set.

Personskildringen er uhyggelig troværdig, og man imponeres over Fupz’ uforlignelige fornemmelse for alle aldre og socialgrupper i familien Danmark

Når en roman er skrevet med henblik på, at den skal være let at læse, bliver den ofte behæftet med ord som læse-let-bog eller læsetræningsbog, og med sådanne betegnelser smager det ofte en kende af manglende litterær tyngde til fordel for læsepædagogisk tilrettelæggelse. Disse fordomme kan dog godt droppes, når det angår Spurt-serien. Her har man fået nogle af vores allerbedste forfattere til at skrive korte ungdomsromaner, som eleverne kan læse på egen hånd – også dem, der ikke sædvanligvis er bogslugere, og det er lykkedes på bedste vis.

Det er grufuldt. Det er grumt. Og det er godt gået. At den rørende historie kan fortælles på sølle 109 sider, så man sidder tilbage dybt, dybt berørt af stakkels berørte Katrine.