At sige farvel til en del af sig selv – en roman om skyld

ANMELDELSE. Der var stemmer. Både kendte og nye, som diskuterede muligheder. De sagde, at han var heldig. Men han vidste godt, at han var alt andet end heldig. Han var fordømt. Han havde overlevet, men han havde ikke trukket gevinsten. Han vidste, at han skulle stå til regnskab (s.75)..

af Eiler Jensen

Sebastian er ung, går i gymnasiet i 2. G og lever i overhalingsbanen. Dels lever han fedt af at sælge hælervarer – ikke mindst iPhones og cykler og den slags let omsættelige forbrugsgoder, og dels forstår han – på enhver måde – at feste igennem. Ikke mindst sammen med sin gode ven Anton.

Når de går til fester, sker det ikke sjældent, at de stjæler en bil og kører i byen i den. Ikke for at køre den i smadder, men for hurtigst muligt at komme fra det sted, hvor de befinder sig og til det sted, hvor der holdes fest. Efterfølgende sætter de som regel bilen på plads igen. Det er gået godt indtil nu.

Derhjemme bor Sebastian sammen med forældrene, som i høj grad har brug for at realisere sig selv, hvilket passer meget dårligt med, at Sebastian har en storebror, Tommo, som lider af Downs Syndrom og ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Men der er sørget for, at han kan være i aflastning hos den pædagogstuderende Jackie, som ser efter ham nogle gange om ugen. Her henter Sebastian sin evnesvage bror flere gange om ugen, og Sebastian har da også haft et kort one-night-stand-agtigt forhold til denne Jackie, som han en aften tilfældigt møder i byen, hvor de begge er temmelig overrislet, og hun ender med at tage ham med hjem til det, der for en ret uerfaren, gymnasieelev er det helt store og herlige.
Ved denne lejlighed tager Sebastian med sin iPhone nogle billeder af Jackies intimere dele og må højt og helligt, men noget vidtløftigt, skal det vise sig, love, at disse billeder ikke bliver set af andre.

Værst er det naturligvis, at Sebastian hele tiden føler sig skyldig i Antons død.

En dag Sebastian og Anton er med S-toget, kommer de i klammeri med en grum fyr, Daniel, og hans slæng. Det ender med at Sebastian og Anton bliver rullet af banden, der tager, hvad de kan finde på dem. Værst er, at de stjæler Sebastians iPhone.

I weekenden skal Anton med Sebastian til fest, og de skal (ikke mindst) mødes med den nye pige i klassen, Synnøve, som netop er kommet til fra det jyske. For at komme så hurtigt som muligt til byen, vælger de at stjæle en bil, men på motorvejen ind fra Farum forulykker de, og Anton omkommer.

Sebastian, der førte bilen, slipper uskadt og anbringes på en sikret institution, indtil hans sag kan afgøres ved retten, og måske ender det med, at han kan blive der, når strafudmålingen er lagt fast.
Stedet er ikke noget rart sted for Sebastian. Han får hurtigt flere af de andre anbragte på nakken, fordi han ikke er specielt udadvendt; de skuler efter ham og lover at de nok skal få fat i ham.

Udover de andre anbragte på institutionen er der flere hurdler for Sebastian. Dels føler han faktisk et ansvar for sin evnesvage bror, ikke mindst da forældrene oplyser ham om at de, for at kunne få tid til at realisere sig selv og deres karrierer bedre, ønsker, at Tommo skal anbringes på en institution; dels ærgrer han sig over, at han ikke kan få gjort mere ved forbindelsen til Synnøve; dels vil han gerne gennemføre sin skole – og endelig og værst hører han en dag, at Tommos aflastning, Jackie, er blevet kæreste med Daniel, der har opdaget de kompromitterende billeder af hende på Sebastians iPhone. Og da det viser sig, at nogle af de anbragte på institutionen er bekendte af Daniel, skal det da være dem en sand fornøjelse at ”belønne” Sebastian for hans brøde.

Men værst er det naturligvis, at Sebastian hele tiden føler sig skyldig i Antons død.

Men når alt kom til alt, var der ingen, der havde tvunget ham ind i bilen

På institutionen møder Sebastian en stor kleppert af en fyr, der hedder Emre. Emre er stærk som en okse, men uheldigvis også dum som en sådan – i hvert fald er han stærkt ordblind. Sebastian og han udvikler et situativt venskab. Medens Emre går med Sebastian ned i styrkecentret, lærer Sebastian til gengæld Emre at læse i det ganske små. Det viser sig siden at være en god investering.

Sebastian lægger sig i selen for at hjælpe sin storebror – tilbyder endog at ville bo sammen med ham, når han engang slippes ud igen. Derudover får han dispensation på skolen, så han kan gå til eksamen.

Synnøve må han af gode grunde vente med at komme nogen vegne med. Både hun og kammeraterne på skolen er med rette chokerede over, hvad han har bedrevet i sin brandert. Der er ikke meget street credit at hente der.

Og omsider sker det da. Den afstraffelse, Sebastian venter skal tilfalde ham, kommer en dag, hvor en af de andre venter på ham bag en dør. Det bliver voldsomt, temmelig voldsomt endda. Men det hele ender ikke håbløst. Romanens sidste ord er faktisk FRIHED! Og skrevet med VERSALER.

Bogen i undervisningen

Man kunne overveje er en intertekstuel reference til den amerikanske film Dead man walking (1995), som handler om en nonne, som fatter sympati for både en hårkogt morder og offerets familie. Det er en følelsernes kamp, medens tiden ubønhørligt tikker hen mod den uundgåelige henrettelse. Hovedkaraktererne Matthew Poncelet (Sean Penn) og søster Prejean (Susan Sarandon) prøver desperat at få henrettelsen udskudt ved at henvende sig til dels guvernøren og dels retten, imens man i krydsklip ser, hvorledes den brutale forbrydelse fandt sted. Samtidig med sin redningsaktion forsøger nonnen Prejean at frelse den dømte forbryder.

Referencen til den amerikanske film er måske nærliggende. Da Sebastian, der er anbragt i surrogatarrest, er stærkt interesseret i den nye pige i klassen, Synnøve.

Det er Synnøve, der inviterer Sebastian og Anton ind til byen, hvorved hun indirekte bliver blandet ind i biluheldet, selv hun er uden skyld i måden, de vælger at kommer ind til byen på.
Det er Sebastian, der vil ind til pigen, som han er blevet interesseret i.

Men da først skaden er sket, besøger hun faktisk Sebastian to gange i arresten (kapitel 17 og 23) samt taler i telefon med ham (kapitel 15).

Se filmen Dead man walking og sammenlign den kontakt, Sebastian i sin forvaring får til Synnøve med nonnens forhold til dødsfangen?
Også selv om der muligvis er noget med synsvinklen?

Kapitel 10 (skrevet med hvidt på sort baggrund) er et nøglekapitel. Sebastian er indlagt på hospitalet og ligger, tror personalet og familien, i koma. Kapitlet handler om skyld. Lad os se på, hvad skyld betyder– og på hvilken måde begrebet kan sættes meningsfuldt ind i romanen?

Begrebet skyld

Vi kender så udmærket begrebet skyld i forskellige versioner:

  1. Vi siger fx: Du skylder mig 100 kroner. Det betyder i almindelighed, at man har lånt penge af sin kammerat, og som man forventes at tilbagebetale. Eller man har måske tabt et væddemål.
  2. Vi siger fx: Det skylder du mig. Det betyder formentlig, at der er en tjeneste, som man bør gøre en kammerat, der har gjort noget for en, og som man derfor bør yde til gengæld.
  3. Vi siger fx: Jeg føler mig skyldig. Det betyder, at man synes, man har gjort noget, som man ikke burde gøre, og som man derfor bør gøre godt igen – eller noget, som man netop ikke har gjort, men som man er skyldig (dvs. mangler) at gøre.
  4. Endelig kan man i juridisk forstand blive kendt skyldig. Det vil sige, at man forud har gjort noget, som man i retten dømmes for at være årsag til (gerningsmand). Det kan være tyveri, røveri, voldtægt, drab, mord eller som i denne roman en trafikforseelse: Denne form for skyld er det end ikke sikkert, man moralsk kan sone. Hvis man har gjort noget kriminelt siger man jo om den domfældte, at han anbringes i fængsel for at afsone sin straf.
  5. Eller det kan være så simpelt: at man har svigtet en god ven/veninde … osv.

Hvilken eller hvilke former for skyld, der er i spil i dette kapitel – og i romanen som helhed?

Set i relation til ovenstående: Hvad betyder det så, når der i romanen står: ”Men når alt kom til alt, var der ingen, der havde tvunget ham ind i bilen.” (s. 81)?

Beskriv endelig forholdet mellem Sebastian og Tommo, hans retarderede storebror. Her er skyldbegrebet heller ikke fraværende!

Der er naturligvis flere spor, der kan følges i romanen, fx: Sebastian og forældrene, Sebastian og Daniel og hans slæng, Sebastian og Anton osv. Der er nok at tage fat på i denne gode roman.

PS. Læs også Conrad Fields fine bøger: MINUSMAND og PLUSMAND.