PORTRÆT: Historien, der blev til en tegning

Foto: Thomas Dohn, 2016

PORTRÆT. »Det hele begynder med billeder,« siger forfatter Hanne Kvist. DYR MED PELS – OG UDEN er ingen undtagelse, men her tvinger billederne sig alligevel til en helt ny plads. For når hovedpersonen ikke har flere ord, begynder Hanne Kvists tegneserie.

Af Lonnie Kjer

Det er ikke en helt almindelig historie, forfatter Hanne Kvist har skrevet. Fortællingen om skilsmissebarnet, der kæmper for retten til selv at bestemme over sit liv, er måske knap så atypisk. Men anderledes bliver det, når den skrevne historie pludselig forandrer sig, bliver til tavshed fra hovedpersonen og i stedet glider over i en lang stime af tegneserieelementer, som blander sig i historien. Ja, faktisk er det en firs sider lang tegneserie midt i romanen.

Fra ord til billeder – og omvendt

»Jeg har aldrig tegnet tegneserie før, men mine idéer er visuelle, og her så jeg det hele for mig; romanen om en historie, der blev til en tegnet fortælling. Det var meget intuitivt og ikke planlagt eller begrundet. Men sådan blev det,« fortæller forfatteren, som er uddannet grafisk designer, og også er illustrator, men som regel vælger andre til at illustrere sine fortællinger.
»Når jeg har skrevet historien, forsvinder de billeder, jeg selv havde. Så er jeg på en måde færdig med det, og jeg er jo heldig at arbejde sammen med så mange dygtige tegnere, som finder på noget, jeg ikke selv ville ha’ fundet på. De går mere umiddelbart til teksten og taler op imod den, fordi den er ny og frisk for dem.«

Han piver ikke over det, men forsøger at gøre noget ved det.

Børn i en besværlig verden

I DYR MED PELS – OG UDEN blev det altså anderledes. Men som i forfatterens forrige billedbog TO AF ALTING, for hvilken forfatteren var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, handler det også denne gang om børn og familielivet, når mor og far ikke længere er sammen, og man ikke helt får lov at ha’ indflydelse på sit eget liv.
Men drengen Freddy forsøger. Midt i flytninger, skænderier, ting, der går i stykker, drømmen om en hund og i mødet med en særlig ven, der får mindst ni idéer om dagen. Det med hunden kan Freddy glemme alt om. Moren er nemlig allergisk. Ikke overfor fisk, vandrende pinde, neglesalonen eller nye kærester, men dyr med pels bliver der ingen af hjemme hos Freddy. Og det er det, Freddy ønsker sig allermest. En hund – og ikke at skulle flytte igen

Børn med humor og planer

»Jeg kommer nok tit til at skrive om børn, der klarer sig på alle mulige måder, selvom det ser sort ud. Børn, som er handlekraftige og selv finder en løsning på problemerne. Og så kan jeg godt lide at beskrive alle de små trivielle situationer i hverdagen, så man kan se humoren i dem.«

Så Freddys mor råber højt, kaster med ting og skælder ud. Tonen og sproget er råt for usødet, og selv i det mest alvorlige er det umuligt at overhøre den humoristiske tone.
»Hun er ikke en ukærlig mor, men hun er straight og kontant. Jeg har ikke noget behov for at skrive noget sødt. Børn siger det, de ser. De registrerer, hvad der sker, og det gør Freddy også. Han piver ikke over det, men forsøger at gøre noget ved det.«

… her så jeg det hele for mig; romanen om en historie, der blev til en tegnet fortælling. Det var meget intuitivt og ikke planlagt eller begrundet.

Holdepunkter og lyspunkter

Så med mødet med vennen Eskild får livet lidt mere farve på. Eskild er vennen med de ni idéer, og han er også ham med dyreklubben, ham med planerne og ham med de gode samtaler om boaslanger og hårløse hunde. Det er også ham, der er både holdepunkt og lyspunkt, når man nu synes, man er en del af en lidt besværlig familie.
»Der er så mange børn, der lever i en verden, hvor de ikke selv får lov at bestemme. De må følge forældrenens valg uden indflydelse på, hvad der skal ske. Nu deler du værelse med en, nu flytter du. Der er hele tiden forandringer og valg, som børnene ikke kan gøre noget ved,« fortæller Kvist, som netop har sat sidste punktum i sin kommende billedbog. Skrevet på et refugium. Efter kaosmetoden. Med en masse løse dele, der samlede sig og et plot, der skulle dukke op undervejs – og gjorde det. Om der også sniger sig tegneserier og dyr – med eller uden pels – ind her, melder historien ikke noget om.

 


HANNE KVIST

  • Hanne Kvist er født i 1961 og har skrevet tretten bøger for børn og unge, bl.a. DRENGEN MED SØLVHJELMEN, som er filmatiseret, opført som teaterstykke og oversat til svensk, norsk, tysk, italiensk, hollandsk, færøsk og islandsk.
  • Hanne Kvist skriver også teater for børn, er foredragsholder og underviser på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Var medredaktør på BØRNENES ÆNSYKLOPÆDI, og var medlem af Statens Kunstråds Litteraturudvalg 2011-13.
  • Har modtaget Statens Kunstfonds treårige legat i 2000.