På roadtrip med Freddy, Kayne West og hamsteren Clinton

ANMELDELSE.  Det her er ikke Bent Haller-grumt, Louis Jensen-weird eller Fupz-karikeret. Det er Hanne Kvist! Og hun er helt og aldeles sin egen! Hendes nye, grafiske roman, DYR MED PELS – OG UDEN, ligner intet andet, er umulig at genrebestemme, men er et herligt mix af roman, tegneserie, hverdagsrealisme, humor og alvor – fortalt i et troværdigt sprog, der rammer tidens smartphone-hiphop-GTA-forbrugende børn spot on.

af Trine May

Vi kommer med romanen på et vaskeægte roadtrip med vores sympatiske hovedperson, jeg-fortælleren Freddy. Han vil fortælle sin historie, men roder lidt rundt i rækkefølgen, så han beslutter sig, inspireret af sin dansklærer, for en in medias res-indledning med ordene: Det her var noget der skete lidt inde i historien, men det var dramatisk, så jeg fortæller det først. Min dansklærer siger det godt kan betale sig at fortælle noget spændende med det samme. Med dette metagreb veksler vi i fortællingens forløb mellem nutid og fortid – godt hjulpet af helsidesannonceringer som Nutiden (lige nu eller meget tæt på), Fortiden (det der skete før nutiden) og Nutiden (tilbage til hvor det hele begyndte).

Det er simpelthen et enestående pletskud

Dyr-med-pels-illu-klodenMen inden historien begynder, har vi allerede på hele ti sider i tegninger fået glimt af tonen og set up-et: Med tegninger af jordkloden zoomer vi gradvist mere og mere ind på stedet, hvor historien begynder – og vi rammer Herlev. Samtidig fornemmer vi gennem talebobler, at der spilles GTA (computerspillet Grand Theft Auto, red.), og til sidst i sekvensen af tegninger er Freddy ved at løbe tør for ammo.

Det er han måske også i sit virkelige liv, for kort fortalt er Freddy godt træt af sin selvcentrerede mor, der er storforbruger af mænd, hun jævnligt skifter ud, hvilket har den konsekvens, at Freddy må flytte fra sted til sted, finde sin plads i nye sammenbragte familier og nye skoleklasser, men sjældent lykkes det ham at finde venner. I Herlev, hvor han nu bor, er han for en gangs skyld faldet godt til, for her har han fået en god ven, Eskild, som han deler sin store passion for dyr med, og sammen har de etableret en dyreklub, der senere udvikler sig til intet mindre end et opdragelsesbureau for hunde.

Freddy ønsker sig brændende en hund. En hund jeg ville klappe og trøste: Bare rolig, du, vi skal nok finde ud af det. Du ved jo, du har mig, jeg er her altid, ligegyldig hvad der sker. Men jeg har jo ikke nogen hund, tænker Freddy. Det har han ikke, for hans mor har allergi og kan ikke tåle pels … vist nok. For senere fornemmer vi, at hun vist aldrig fik taget den der priktest. Så Freddy må tage til takke med en kasse vandrende pinde. Eskild giver ham dog en hamster ved navn Clinton, som han i hemmelighed gemmer i sit skab, og Clinton kommer til at spille en væsentlig rolle i historien. Freddys far, som blev smidt ud for mange år siden, bor i en campingvogn i Kulhuse.

Fra ord til billeder

Dyr-med-pels-illu-mobilHistorien bliver ikke mindre crazy af, at den sammenbragte familie begiver sig til Tyskland med en Ikea-trailer for at købe billige bajere til en af Freddys papsøstres nonfirmation. Men ved færgen i Rødby bliver det hele for meget for Freddy, og han står af. Ved dette vigtige vendepunkt afløses ord af billeder, og romanens midterdel fortælles udelukkende i billeder. Indimellem som dynamiske tegneseriesekvenser med handlingsforløb – andre gange ved helsidesbilleder, som i højere grad er udtryk for stemninger, sansninger og Freddys drømme og frustrationer.

Hanne Kvist har en uforlignelig fornemmelse for, hvad børn og unge er optaget af, og hvordan de tænker og taler.

Han bliver taget op af sin hjælper, Mikkel, hvis job er at fragte superstjerner fra lufthavnen til Roskilde Festival. Noget af et job! Mikkel hjælper helt konkret Freddy på vej og er samtidig katalysator for hans indre udvikling. I romanens slutfase, hvor ordene igen har overtaget, kommer selveste Kanye West, der viser sig at være skidesød, ind som konkret aktør i fortællingen, og dialogen mellem Freddy og Kayne, som selvfølgelig er på engelsk, er forrygende:
– Hello Freddy, siger Kanye. – Pleased to meet you. Are you going to the festival?– No, I’m not big enough, siger jeg. – Old, retter jeg.

Hanne Kvist har en uforlignelig fornemmelse for, hvad børn og unge er optaget af, og hvordan de tænker og taler. Her er researchet grundigt, og Hanne Kvist kan sin GTA- lingo. Respekt og hatten af for den koncise og troværdige replikhåndtering. Det er ganske enkelt godt gået!

Bogen i undervisningen

DYR MED PELS – OG UDEN er en gave til mellemtrinnets litteraturundervisning. Det er selvfølglig helt oplagt at kaste sig over persontegningen (i både ord og billeder) af de mange skæve, men uhyre troværdigt skildret typer. Og sproget med den udtalte brug af slang (det er altså sjovt!), bør have plads i undervisningen. De mange passager, der stort set udelukkende består af replikker, inviterer til at dramatisere dele af romanen, evt. som Læseteater. Lad selvfølgelig også billederne, der er meget afvekslende fra traditionel tegneseriestil over de helsides stemningsmættede billeder, være genstand for analyse, og se på værkets ikonotekst – spændingsforholdet mellem ord og billeder. Arbejd også med den højst avancerede komposition, der i den ydre handling er indskrevet i den velkendte, aristoteliske hjem-ud-hjem-skabelon, men samtidig har mange krumspring frem og tilbage i tiden. Det største problem som didaktiker, er vel nærmest at begrænse sig her, idet romanen rummer utallige muligheder for analytisk fordybelse.

Min dansklærer siger det godt kan betale sig at fortælle noget spændende med det samme

Tematikken er velkendt i tidens børnelitteratur. Det ensomme barns plads i en dysfunktionel familie med inkompetente forældre kender vi bl.a. fra Haller, Jensen og Fupz – men aldrig er det formidlet som her. Det er simpelt hen et enestående pletskud.
Hanne Kvist markerede sig allerede stærkt med debuten DRENGEN MED SØLVHJELMEN fra 1999, men rager i dag helt op blandt sværvægterne i dansk børnelitteratur. Tak!