Min bror hedder Noa

BØGER. Den svenske forfatter Anna-Clara Tidholm har skrevet en fin fortælling om en dreng på afveje. MIN BROR HEDDER NOA handler om venskaber, angst og racisme set med en 8-årig piges øjne.

Sagas bror Noa vil ikke hedde Noa. Det er ikke et rigtigt navn, siger han.
Noa har forandret sig, går i anderledes tøj, går ikke længere i skole og
synes, nazisterne er de bedste i verden.

Han skælder ud, siger dumme ting og tegner hagekors på væggene i sit værelse og på husene ved torvet, selv om han ikke må. Han hader Sagas
bedste veninde Anisa, men vil gerne vise pigerne, hvordan man tegner
rigtige hagekors.

Veninderne har læst sig til, hvad nazisme er, men aner ikke, hvad Noa
har gang i. De ved bare, at noget er, som det ikke skal være. En dag finder
andre også ud af, at Noa er på afveje, og pludselig bor drengen, der ikke
vil kendes ved sit navn, et andet sted end hjemme hos Saga.

Stemningen er dårlig, men tingene forandrer sig til det bedre, og Sagas
bror beholder sit rigtige navn. Men hvad er det egentlig, Noa har haft
gang i? Det prøver de to veninder sammen at finde ud af.

uddrag32 Læs uddrag

Min bror hedder Noa // Forfatter: Anna-Clara Tidholm  // Illustrator: Joanna Hellgren  // Målgruppe: 1.-3. klasse // Sider: 61 // Udgivet: 21. januar 2016