Arme djævel

BØGER. Helvede er hedt, og det er ingen mindre end fanden selv, der sætter dagsordenen i Kim Fupz Aakeson og illustrator Kamila Slocinskas djævelsk underholdende bog.

Det begyndte med en tegning af en trist og forladt lille djævel. Og blev til historien om Fanden, Helvede og alle de uvorne djævle, der ikke kan andet end end at være ond. Eller kan de?

»Jeg tænker ikke så meget, før jeg går i gang med at skrive, men Kamila
Slocinskas tegning af djævlen kickstartede historien, fordi jeg gik rundt
om den djævel længe, indtil det slog mig, at det sikkert er meget nemmere
at være god end ond,« fortæller forfatteren.

“Historien er sød og sjov, fortalt i en let og legende stil i jegform af Doris’ far, som afbryder fortællingen med overskudsagtige glimt-i-øjet-pædagogiske fakta-sider”

★★★★ Berlingske

Så da fanden smider alle de svovlpruttende djævle ud af helvede, ender
Fupz’ arme djævel mutters alene i et indkøbscenter og med ét enkelt talent:
at være ond. Så djævlen fortsætter ondskaben. Bider folk, sprætter bildæk
op, sætter ild til ting og danser djævledans. Indtil han bliver træt af at være
ond, fordi folk slår igen eller ikke engang gider grine af ham. Slet ikke pigen
Doris, der møder djævlen med skumfiduser og løftede pegefingre.

Og når det ikke er sjovt at være ond længere, kan djævlen selvfølgelig ikke
blive ved med at være det, og på de daglige møder med Doris og hendes
hund bliver djævelsk ondskab langsomt erstattet med noget finere, og et venskab opstår.

»Ja, og så blev det en historie om, at det onde godt kan slides af, hvis det
møder noget helt andet,« fortæller Fupz.

“Vedkommende og djævelsk underholdende”

★★★★★ Fyens Stiftstidende

uddrag32 Læs uddrag

Arme djævel // Forfatter: Kim Fupz Aakeson // Illustrator: Kamilla Slocinski // Målgruppe: 1.-3. klasse // Sider: 56 // Udgivet: 21. januar 2016