Jens Christian Grøndahl: “Det forpligter at skrive til børn”

Jens Christian Grøndahl Foto: Robin Skjoldborg, 2014

INTERVIEW. Det er kun tredje gang, han skriver en børnebog, og han troede egentlig ikke, han kunne finde ud af det. Nu kan han ikke lade være, og Jens Christian Grøndahl tager sit unge publikum meget alvorligt og føler en moralsk forpligtigelse. Overfor de historier, han leverer. Og – især – dem, han leverer dem til.

Af Lonnie Kjer

»Det skal simpelthen være ordentligt,« siger forfatter Jens Christian Grøndahl, da vi fanger ham til en snak om hans seneste børnebog GRACE OG PAOLO og hans forfatterskab i det hele taget. For det er selvfølgelig ikke fordi, han ikke tager både ord og emner lige så seriøst, når målgruppen er de voksne læsere. Alligevel er der en forskel.

»Det er hverken sværere eller lettere at skrive til børn, men selvfølgelig er der en forskel. Det skal nødigt lyde højtravende, men vi kommer ikke udenom, at vi har et ansvar, når det er børn, vi skriver til. Man må være ekstra omhyggelig og ordentlig og ikke bare sende hvad som helst ud. Man har et ansvar,« understreger forfatteren og fortsætter:

»Du er nødt til at tænke i menneskelige baner og overveje, hvad der er i orden at servere for børn. Du er også nødt til at kende deres grænser. Jeg har for eksempel for øje, at børn er meget blufærdige, og der er i forvejen så meget i medieverdenen, som, efter min mening, gør lidt vold på børnenes blufærdighed.«

Grænserne er han selv stødt på. Efter at have skrevet sin første børnebog om en pige, der rejser gennem tiden med sin mor og møder en jødisk pige, som må flygte.

»Jeg blev nødt til at forklare mig i en eftertekst i bogen, og jeg måtte finde en måde at skrive om Holocaust på, så børn kunne forstå det. De kan ikke kapere det fulde udtræk, så der hører en masse overvejelser med, når man samtidig gerne vil skrive om vigtige ting og gerne vil have, at børnene måske oven i købet kan lære noget, selvom det har været lidt ’forbudt’ en tid.«

Børnelitteratur med budskaber

De vigtige emner berører han også i GRACE OG PAOLO. Fattigdom. Fordomme. Undertrykkelse. Mødet med fremmede kulturer. Og børn, som gør en forskel – også i de voksnes verden.

 

Man spiller på et smallere klaviatur, men så meget desto vigtigere er det aldrig at undervurdere børnene.

»Børnelitteratur må gerne være alvorligt. Der må gerne være et budskab og noget, man kan tale om, når man har læst. Børn kan sagtens reflektere og have nuancerede og moralske overvejelser, og der er masser af emner, der er værd at tale med børnene om. Der er fx god grund til at snakke med dem om, at der er børn i den anden ende af verden, som lever under andre vilkår, end de selv gør. Børn, der er langt fra så forvænte og privilegerede.«

Når børn møder verden

Dén snak lægger GRACE OG PAOLO også op til. Bogens hovedperson, pigen Grace, rejser nemlig med sin tryllekunstnerfar til den anden side af jorden, hvor verden ser helt anderledes ud, hvor en skør diktator tager folk til fange, bestemmer alt og helst ikke vil grines af. Grace møder drengen Paolo, og de to begynder et oprør – uden at kunne tale samme sprog.

»Bogen handler om at kommunikere på tværs af grænser, og det er børn langt bedre til, end vi voksne er. Børn kan gøre en forskel og gribe ind i vores verden – i hvert fald i eventyrets form, og i ’Grace og Paolo’ får børnene stor indflydelse på diktatoren, på mødet mellem mennesker – og også på den skilsmisse, der ellers ser ud til at blive en realitet for Graces forældre, når hun og faren kommer tilbage til Danmark. Og jeg tror, at mange børn vil genkende sig selv i bogen,« fortæller Grøndahl om bogen, han selv kalder for en fabel og et nutidigt eventyr.

Eventyr i børnehøjde

»Eventyret er et frikvarter, og det kan det sagtens være, selvom der er store ting på spil. Så længe det bliver fortalt med humor og uden løftede pegefingre, kan børn godt tænke over det alvorlige på en måde, der ikke bliver så tung,« mener Grøndahl, som stadigvæk føler sig lidt ’ny’ inden for genren.

»Jeg har altid haft stor respekt for dygtige børnebogsforfattere, og jeg var ikke sikker på, at jeg selv kunne finde ud af det. Men jeg opdagede, at det egentlig ikke var så anderledes end at skrive til voksne. Man forstiller sig en historie og mærker den folde sig ud og finde en rytme, som om den har sin egen vilje,«  fortæller han.


Jens Christian Grøndahl er født i 1959 og debuterede i 1985 med Kvinden i midten. Grøndahls bøger udkommer i over 30 lande, og han er tildelt den livsvarige statsydelse og den franske orden Chevalier dans l’ordre des Art des lettres for sit bidrag til skønlitteraturen i Frankrig.
Grace og Paolo er Grøndahls tredje børnebog. Den er illustreret af Charlotte Pardi.