Med temaet som omdrejningspunkt

TEMATISK TILRETTELAGTE FORLØB i danskundervisningen giver rigtig god mulighed for at udvikle elevernes kompetencer til at reflektere, diskutere og tage selvstændigt stilling – deres kommunikationskritiske kompetence. Elevernes fornemmelser og sansninger inddrages kvalificerende i tekstarbejdet.

af Marianne Oksbjerg

Gennem arbejdet med litteraturens æstetiske former skal eleverne møde de eksistentielle, etiske og kulturelle problemstillinger, der er ved at være menneske. Eleverne skal ikke blot analysere og fortolke sig frem til disse problemstillinger, de skal også reflektere over dem, diskutere med hinanden, lære af dem og tage kritisk stilling til dem. Alt sammen er det med til at udvikle kompetencer, som er helt nødvendige for eleverne nu og her og i deres liv fremover.

Dansklærerens pejlemærker

Væsentlige pejlemærker for litteraturundervisning med et kommunikationskritisk perspektiv er:

  1. Der er fokus på, at måden teksten læses på indgår i en meningsfuld situation.
  2. Eleverne skal undersøge det verdensbillede og de værdier, som kommer til udtryk i teksten.
  3. Eleverne skal sammenligne verdensbilledet og værdierne med deres eget/egne.
  4. Eleverne skal forholde sig kritisk og selvstændigt til den nye indsigt, de har fået.
  5. Eleverne skal udtrykke deres egne selvstændige meninger.

Formålet er, at der i undervisningen holdes en faglig kurs, hvor eleverne læser tekster og arbejder med dem på forskellige måder, så de i videst mulig omfang inspireres og gribes af fiktive verdener. Moderne elever skal simpelthen møde, opleve og udfordres af andres sansninger, tænkemåder og levevis. Ikke mindst for at få styrket deres evne til refleksion, åbenhed over for andre måder at leve på og til at tænke og handle selvstændigt.

En sådan undervisning indebærer bl.a., at eleverne møder åbne spørgsmål, og at der er elementer af samarbejde i undervisningen. Teksttolkninger skal diskuteres, således at eleverne netop lærer ikke at overtage andres forståelser, men at forholde sig til teksters udsagn om verden på en kritisk og selvstændig måde.

Kommunikationskritiske kompetencer

I det fælles tekstarbejde skal eleverne have mulighed for at trække linjer til deres eget liv, og de skal opmuntres til at tage selvstændig stilling til tekstens udsagn om, hvad det vil sige at være menneske.

Kommunikationskritisk kompetence kan styrkes i danskfagets litteraturundervisning som i alle andre områder af danskfaget. Det kræver planlægning og bevidste valg. Hvis fokus i undervisningen alene er på fx læseforståelse, personkarakteristik, intertekstualitet eller andre af fagets begreber, sker det ikke. Begreber og træning bør sættes i et større perspektiv. Personkarakteristikken af Marianne Iben Hansens figur Palle P i PALLE P OG PERLEN bør fx udfærdiges med det formål at nå til en dybere forståelse for, hvorfor Palle P handler som han gør, så vi bedre kan lære af ham, sammenligne med og tage stilling til vores eget og andres liv.

  • Hvilke ting er du selv gladest for? Har du noget, som du er lige så glad for, som Palle P er for perlen?
  • Hvad er du gladest for at lave i skolen? Hjemme?
  • Hvad er forskellen på at være glad og være lykkelig?
  • Er der bestemte steder i bogen, hvor du tror, at Palle P er glad? Lykkelig? Hvorfor/Hvorfor ikke?
  • Hvad gør dig lykkelig?

 


Nye temaserier til danskfaget

MÆRKER til mellemtrinnet er litteraturbøger, hvor eleverne bider mærke i litteraturen – hvor de tager stilling til sprog, værdier og holdninger, som det kommer til udtryk i digte, eventyr, noveller, billedfortællinger og hele værker. Som et gennemgående træk skal eleverne være kreative og produktive, og alle forløb rundes af med elevpræsentationer/-udstillinger/-produkter, der har andre og flere modtagere end klassen selv.

maerkelige-dage


Mærkelige dage
(3.-4. klasse)
af Mette B. Vestergaard
Med temaet om de mærkelige dage sættes der spot på et menneskelivs vekslen mellem hverdagens rutiner og vaner – og det øjeblik, hvor der sker et brud på det kendte, noget mærkeligt.

stor-stoerre-stoerst


Stor, større, størst
(3.-4. klasse)
af Marianne Oksbjerg
Bogen kredser om forældre-barn relationer i en periode af elevernes liv, hvor de stadig er meget afhængige af de voksne.


barske-broedre
Barske brødre
 (5.-6. klasse)
af Ayoe Quist Henkel
Bogens tekster og opgaver giver rig mulighed for at italesætte store følelser som angst, glæde, kærlighed, vrede og jalousi. Her tematiseres nogle af livets helt store, eksistentielle spørgsmål.


Hvad er meningen?
(5.-6. klasse)
af Anna Karlskov Skyggebjerg
At søge efter mening er det tematiske omdrejningspunkt i bogen, hvor det er en pointe, at skabelse af mening fremstår varieret og med et flertydigt budskab. Temaet behandles i mange forskellige genrer fra poesi til science fiction, og det anskues fra forskellige vinkler.


KLOG PÅ DANSK
til udskolingen tager afsæt i fængende og aktuelle temaer. Elevernes egne fornemmelser og erfaringer er i fokus og inddrages aktivt i arbejdet med ungdomslitteratur og tekster fra de sociale medier.

familien-i-opbdud
Familien i opbrud

af Dorte Østergren-Olsen & Lone Nielsen
Elevernes fortolkningskompetence udfordres i arbejdet med nye ungdomsfortællinger og vores forestillinger om at være i familie: Kan man selv bestemme, hvem der er ens søskende? Er blod tykkere end vand?

iscenesaettelse
Iscenesættelse

af Dorte Østergren-Olsen & Lone Nielsen
Elevernes evne til at forholde sig kritisk og analytisk til brugen af sociale medier udfordres: Hvilket billede giver jeg af mig selv, når jeg poster på Facebook, Instagram eller YouTube? Hvad er forskellen på at være kendt og anerkendt?