Bag om Fælles Mål – med litteraturbrillen på

© Thinkstock

Hvordan kommer litteraturarbejdet til udtryk i de Nye Fælles Mål? Fra den umiddelbare oplevelse til det større perspektiv. Det er processen, der er motoren.

Af Charlotte Rytter

Sproget er danskfagets overordnede kerne, og litteraturen er fagets midtpunkt.

Således stod skrevet i Fælles Mål fra 2009 i vejledningen omkring litteratur. Selv om det ikke direkte er skrevet ind i Fælles Mål anno 2015, så står udtalelsen stadig til troende. Litteraturen har altid haft og vil altid have en særlig plads i danskfaget. Man kan argumentere for, at litteraturen i Nye Fælles Mål har fået en langt større plads i fagets identitet og bevidsthed, i og med at det ene af fagets fire kompetenceområder udelukkende handler om fortolkning og dermed er reserveret til arbejdet med litteratur og andre æstetiske tekster. I dag skal alle elever opnå en eller anden form for fortolkningskompetence gennem deres skolegang.

Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
– kompetencemålet for Fortolkning, 7.-9. klasse

Effektfuld læsning

Men hvad ligger der i selve begrebet fortolkningskompetence?
Eleverne skal arbejde med litteratur for at få oplevelser og en dybere indsigt i sig selv og andre. Med andre ord er det en dannelsestankegang, vi kender, som ligger bag det litteratursyn, der også kommer til udtryk i Nye Fælles Mål. En større undersøgelse fra den anden side af Atlanten har været refereret i flere danske medier, og pointen er guf for enhver dansklærer med forkærlighed for litteratur.

“Læser man bare 10-15 minutters god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker,” mener forsker David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York.

Mødet med litteraturen

Litteratur er mere end læsning, selvom vi bruger både læse- og forståelsesstrategier til at forstå litteraturens særlige måde at bruge sproget på. Fortolkningskompetence har fået en særlig plads i Nye Fælles Mål, fordi vi netop gennem mødet, oplevelsen og arbejdet med litteratur kan styrke vores grundlæggende evne til at forholde os fortolkende til verden, fx at en tekst skal fortolkes og tages for mere end dens bogstavelige betydning.

Byggeklodser til fortolkningskompetence

Hvad det egentlig vil sige at opnå fortolkningskompetence kan man læse ud fra de fem færdigheds- og vidensområder, som selve kompetencen er sat sammen af:
• Oplevelse og indlevelse
• Undersøgelse
• Fortolkning
• Vurdering
• Perspektivering

Som det kan ses af de fem færdigheds- og vidensområder, er der lagt en procestankegang ind i selve måden, målene er bygget op på. Ikke fordi undervisningen og læringen altid skal følge hele processen hver eneste gang, litteraturen kommer på bordet. Men i det store hele starter ethvert arbejde med litteratur med, at vi bevæger os ‘ind i teksten’, hvorpå vi kommer ‘dybere ned’ i teksten for til sidst at ‘komme ud’ på den anden side – forhåbentlig med en ny forståelse.

Det er ikke de enkelte dele i sig selv, men alle delene tilsammen som giver eleven fortolkningskompetence.

I arbejdet med litteratur er oplevelse, analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering nøglebegreber, og derfor fungerer de også som de byggeklodser (færdigheds- og vidensområder), hele kompetenceområdet er sat sammen af. Hvis eleven skal opnå fortolkningskompetence, er det altså vigtigt, at eleven opnår viden og færdigheder fra alle faser i processen. Det er ikke de enkelte dele i sig selv, men alle delene tilsammen, som giver eleven fortolkningskompetence.

Lysten driver værket

For at litteraturarbejde ikke skal reduceres til ren tekstanalyse, er det vigtigt at få åbnet op med det allervigtigste: Elevens personlige oplevelse og indlevelse med teksten. Den undren, nysgerrighed og begejstring, som det første møde med en litterær tekst har givet, er jo selve motoren for resten af arbejdet. Derfor har det første færdigheds- og vidensområde også fået overskriften: Oplevelse og indlevelse.

Nogle gange skal vi nok måske nøjes med at opleve og indleve. Men for at komme i dybden, blive klogere på at læse litteratur og dermed blive mere kompetent på den lange bane, skal vi bevæge os videre hen ad færdigheds- og vidensområderne. Vi må begynde at undersøge og analysere teksten nærmere. Ved analyse beskæftiger vi os med tekstens elementer, fx personer, miljøer, fortælleteknik, sprog, stilistiske virkemidler og disses indbyrdes forhold. Det er, hvad der ligger i det næste område på vejen: Undersøgelse.

De mange undersøgelser af teksten har forhåbentlig gjort eleven klogere på, hvad teksten egentlig fortæller og betyder. Det spændende ved tolkninger er, at de ikke er et endeligt facit med to lige streger under. Derfor er det samtalerne om de flere forskellige opfattelser, tolkninger, vurderinger – og hvad der har ført frem til disse – som er det mest interessante i denne fase af arbejdet: Fortolkning og vurdering.

De gode samtaler

I perspektiveringen sætter eleverne teksten ind i bredere sammenhæng, ser teksten i forhold til tekster, forfatterskaber, deres egen erfaringsverden, deres syn på tilværelsen, problematikker osv. Som dansklærer er disse samtaler ofte dem, vi husker i lang tid efter, og hvor man varmes ved sit danskfaglige hjerte over elevernes udsagn og betragtninger. For det er jo lige her, vi sammen prøver at forstå, hvad vi faktisk kan bruge litteraturen til og måske sparker døren op til nye ‘forundringer’, tanker og refleksioner.

Måden, Nye Fælles Mål er bygget op på – og tænker litteratur på – er helt i sync med, hvad vi forventer af eleven til den mundtlige prøve i dansk. At elevens analyse- og fortolkningsarbejde er styret af en umiddelbar oplevelse og indlevelse, som har givet ledetråde til en nærmere undersøgelse af teksten, og på baggrund af denne kommer eleven frem til en fortolkning. Herfra vurderer eleven tekstens budskab, genre og form, og til sidst går eleven ‘ud af teksten’ igen ved at sætte den ind i en større sammenhæng og se litteraturen i et større perspektiv. På den måde illustrerer fortolkningsområdets 5 centrale færdigheds- og vidensområder en hel arbejdsproces med litteratur, men som i høj grad også kan bruges i andre sammenhænge, hvor der er fortolkninger i spil.