Det gode prøveoplæg

FOLKESKOLENS PRØVER. Så er bøgen sprunget ud, og det er ikke kun foråret, der er over os. Det samme gælder prøveperioden, hvor der skal styr på tekstopgivelser, fordybelsesområder, prøveoplæg og alle de andre faglige glæder, der er forbundet med forår. Hvem sagde det forsømte?

af Charlotte Rytter

Lige nu har rigtig mange 9. klasses dansklærere – som jeg selv – travlt med vejlede vores elever med at finde det helt rigtige prøveoplæg, som passer lige til dem, til deres fordybelsesområde, deres faglige formåen. Jeg taler her om prøveform b. Men hvad er egentlig definitionen på det gode prøveoplæg udover de formelle vejledninger, som jeg netop nævnte i forrige sætning?

Det gode prøveoplæg er det oplæg, som kort og godt har gjort et eller andet indtryk på eleven. Det kan være den tekst, billede eller film, hvor eleven har undret sig, været irriteret eller på en anden måde grebet af stemingen – enten på grund af handlingen, plottet, personerne, sproget og måden den er skruet sammen på. Når jeg i resten af dette indlæg taler om tekster, så skal det selvfølgelig læses i forståelse af det brede tekstbegreb, der både rummer tekster, billeder og film.

Det gode prøveoplæg er det oplæg, som kort og godt har gjort et eller andet indtryk på eleven.

Der er en del formelle krav til den mundtlige prøve i dansk. Eleven skal både kunne forstå, analysere, fortolke sit selvvalgte tekst og til slut perspektivere sit oplæg og se det i en større sammenhæng. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at det valgte prøveoplæg giver det bedste afsæt, for at eleven virkelig kan vise, hvad han eller hun kan. Derudover er det også et fordybelsesområde at tage hensyn til.

Men når alt kommer til alt. Hvis elevens tager sin umiddelbare læseoplevelse med under armen, når teksten skal undersøges nærmere, så får hele analysearbejdet en ekstra og vigtig dimension. Prøveoplægget kommer nemlig til at give mere mening. På den måde går både læseoplevelse og tekstarbejde op i en højere enhed – uden at vi kvæler teksterne med diverse analysemodeller – men tværtimod puster nyt liv i teksterne båret af personlig tilgang, nysgerrighed og undren.

For det er jo det formidable med prøveform b. At det er eleven selv, der skal på opdagelse og vælge sit helt eget prøveoplæg. Hvis vi som dansklærere bare kan holde nallerne en anelse væk og styre vores indre kontrolcenter, så bliver vi ofte overraskede over elevernes egne valg. Især hvis de har valgt deres oplæg på baggrund af en undren, en begejstring eller måske noget som de ikke umiddelbart kan sætte ord på, men som har gjort dem nysgerrige.

Det oplæg, du vælger, skal gøre et eller andet ved dig, give dig en læseoplevelse og få dig til at reflektere over forskellige aspekter af tilværelsen

For det er jo lige præcis det, de gode tekster kan. Gøre os klogere på verden og det at være menneske. Åbne vores øjne, udvide sind for andre måder at betragte verden på og give os nye perspektiver på tilværelsen. Det er jo hele formålet med at læse. At blive klogere på en eller anden måde. Og kan vi gøre det til vores sidste mission og stille det krav til eleverne: “Det oplæg, du vælger, skal gøre et eller andet ved dig, give dig en læseoplevelse og få dig til at reflektere over forskellige aspekter af tilværelsen”.

For det er jo lige præcis det danskfaget kan. Give næring til den personlige dannelse, og dén dimension kan det gode prøveoplæg også bidrage til.