Et monsterhit! – også i undervisningen

ANMELDELSE. At Patrick Ness’ roman MONSTER er en ualmindelig veldrejet og rørende historie, er der næppe tvivl om. Den rummer de helt store følelser som angst, skyld, magtesløshed og dyb, dyb sorg. Spørgsmålet er, om den også har et undervisningsmæssigt potentiale og således bør have plads i udskolingselevernes klasselokaler side om side med de vanligt storhittende danske nyklassikere af fx Fupz, Haller og Wung-Sung. Svaret er et entydigt og rungende JA!

af Trine May

MONSTER fortæller i ord og billeder historien om den 13-årige engelske dreng Conor, der har sit at slås med: Han bliver mobbet i skolen, hans forhold til faren, som nu bor i USA med sin nye, unge kone og deres baby, er nærmest ikke eksisterende, hans eneste ven, Lily, frastøder han selv – men det største problem af dem alle får vi i de indledende kapitler kun antydningsvise hints om: hans mor er døende af kræft.

Conor har et genkommende mareridt, der er så frygteligt, at han ikke kan fortælle det til nogen. Heller ikke læseren får umiddelbart adgang til de rædsler, han pines med, når han sover. Ikke før til allersidst, hvor Conor, kan afsløre sin hemmelighed, hjulpet gennem hele fortællingen af det monster, der – ikke i en drøm, men i en slags virkelighed – opsøger ham om natten, hver gang klokken er syv minutter over midnat. Her forvandles kirkegårdens gamle takstræ til et grufuldt monster med ét eneste ærinde: Det vil have den sandhed, Conor gemmer på.

… et sprogligt og fortælleteknisk mesterværk 

Det vil vi som læsere også, og med dette spændingsgreb holdes man fanget fra første til sidste side. Men MONSTER er ikke bare en spændingsroman. Det er et sprogligt og fortælleteknisk mesterværk, som kan give anledning til analytisk fordybelse med mangfoldige og varierede undervisningsaktiviteter i 7.-9. klasse. Analytiske nedslag som en vej til elevernes fortolkning af værket vil oplagt være fortællingens komposition, personskildring, symbolik, fortællerstil, sprog – og ikke mindst det spændingsforhold, der opstår mellem ord, billeder og grafisk opsætning. Her følger et par ideer:

MONSTER i undervisningen

Udover naturligvis personskildringen med drøftelser om, hvem Conor er, hvordan hans forhold er til sin omverden og til sig selv, vil en fordybelse i romanens komposition være spændende. I dette arbejde kan eleverne med fordel undervejs i læsningen af romanen gradvist udfylde en tidslinje med de vigtigste episoder, historien fortæller. Der fortælles nemlig ikke udelukkende i et fremadskridende, kronologisk forløb. Ved hjælp af tilbageblik og flashbacks får vi i glimt fortalt, hvad der er gået forud for den ulykkelige situation, vores sympatiske hovedperson befinder sig i her og nu. Lad eleverne notere over linjen, hvad der sker på her-og-nu-planet, og under linjen det, der er gået forud. Dette vil give eleverne overblik over værkets plotstruktur og tydeligt vise, at her følges fabula og sjuzet ikke ad. Drøft, hvad forfattereren opnår ved at vælge en sjuzet, der ikke følger fabulaen? Og hvilken oplevelse giver det læseren, at romanen har disse tidsforskydninger?

Fortællingen er komponeret som en kinesisk æske, idet der gemmer sig flere små fortællinger i den store. Undervejs i handlingen fortæller monsteret Conor tre historier. De vækker associationer til en slags mytologiske urfortællinger, folkeeventyr eller lignelser med tydelige moraler og stærk patos. Fordel de tre historier på team i klassen, lad dem analysere de forskellige historier, og drøft bagefter hvilken rolle de tre historier hver for sig og samlet spiller for den store fortælling. Er de alle tre i virkeligheden tre små komprimerede fortællinger, der drejer sig om det samme som den store fortælling?

Med dette kompositoriske greb bliver MONSTER også et værk med metafiktive lag. Historier bliver et vigtigt motiv, og monsteret og Conor drøfter, hvad historier kan: »Historier er det vildeste af alt […] Historier forfølger og jager og bider« – og helt symbolsk får eleverne i Conors klasse til opgave at skrive deres egen historie.

Eleverne vil uden tvivl tage den med sig i deres videre liv, og de vil huske den, tænke tilbage på dens tema og budskab – måske resten af livet.

Og er man vild med at tolke symbolik, er der nok at tage fat på i MONSTER: Hvad symboliserer det monstrøse takstræ? Selve monsteret – og det faktum, at det kommer af et takstræ? På et tidspunkt smadrer Connor sin mormors gamle ur, hvilket også kan have en symbolsk betydning, ligesom uvejret, de sorte skyer, kirkegården osv. Og her vil det være oplagt at undersøge, hvordan teksten spiller sammen med de på én gang smukke og grufulde sortgrå billeder.

Det fortælletekniske greb, Ness benytter, hvor der ikke fra fortællingens begyndelse sættes konkrete ord på, hvad der er galt, men i stedet overlades til læseren gennem hints efterhånden at få stykket historien om Conors sandhed sammen, mimer det faktum, at Conor ikke selv vil erkende virkelighedens barske realiteter. Men det lærer han med monsterets hjælp, efterhånden som fortællingen skrider frem. Således går fortælleteknik og handling mesterligt hånd i hånd.

Ja, der er nok og gå i gang med for et fokuseret og tekstnært forløb med afsæt i MONSTER. Men MONSTER er ikke bare en bog, der er oplagt til litteraturarbejdet i dansktimerne. Eleverne vil uden tvivl tage den med sig i deres videre liv, og de vil huske den, tænke tilbage på dens tema og budskab – måske resten af livet.